❈ Nytår - nyt år ❈

2023-12-25

Vi er mange mennesker, som reflekterer over, hvad det nye år skal bringe. Skal livet forandres? Hvad skal være anderledes? Hvad skal være mit fokus?

For helt naturligt vil vi reflektere over det kommende nye år, fremtiden, men det er lige så vigtigt at kigge tilbage. For sidste år, reflekterede du over hvad 2022 skulle bringe, og hvad du ville lave om med dit nytårsforsæt for 2023.

Rigtig mange mennesker har nytårsforsæt som; at holde op med at ryge, tabe 5 kilo, træne tre gange om ugen, løbe hver dag, inviterer til middag noget mere, se familien meget mere, dyrke det gode liv, leve et mere simpelt liv, sælge hus, ejendele og flytte familien til udlandet, bruge en weekend på sig selv to gange om året, tage en uddannelse eller et efteruddannelseskursus, og så videre.

Langt de fleste mennesker har de bedste intentioner i starten af året, men tre uger inde i januar, begynder motivationen at glide og inden januar er omme er nytårsforsættet smuldret.

Det kræver viljestyrke at gennemføre, og masser af momentum, det lange seje træk, for at lykkedes med sine nytårsforsætter.

For at holde et godt momentum, er det vigtigt, at have lagt en plan, som du ugentlig kan tjekke op på om du holder. Bevæger du dig væk fra din plan med de valg du træffer? Eller holder du dig på stien med de valg du træffer, som passer til din plan?

Har du brug for motivation, så er jeg klar til at hjælpe dig.